Opret censorkorps
Når du vil oprette et nyt censorkorps, skal du først navigere til menuen kaldet “Censorkorps”. Ved at klikke på denne menu kommer du til oversigten over alle censorkorps. Hvis du allerede har valgt et specifikt censorkorps, vil du automatisk blive dirigeret til oversigten for det valgte censorkorps. For at vende tilbage til oversigten over alle censorkorps kan du enten bruge brødkrummesystemet og klikke på “Censorkorps”, eller du kan ændre det valgte censorkorps i dropdown-menuen til “Alle censorkorps”.
Når du er på listen over alle censorkorps, vil du finde en knap, der hedder “Ny”, som du kan trykke på for at oprette et nyt censorkorps.
I næste trin skal du udfylde de nødvendige oplysninger, som omfatter navnet på censorkorpset og en forkortelse, der kan bruges til at identificere det. Derudover skal du angive antallet af timer mellem oprettelsen og den første allokering af censorer. Du skal angive, hvor mange censorer der adspørges ad gangen, samt minimumsantallet af dage, der skal gå fra oprettelsesdagen til eksamensdagen. Du skal definere det maksimale antal prøvedage for hver forespørgsel. Yderligere, hvor mange dage før eksamensdagen, at en eksamensbestilling bliver betragtet som en hastesag. Til sidst skal du vælge, om linket til kursusbeskrivelsen er obligatorisk for censorkorpset, når man laver censorbestillinger.
Når alle oplysninger er udfyldt, kan du afslutte oprettelsen ved at trykke på “Opret” for at oprette dit nye censorkorps. Informationer kan herefter ændres ved at tilgå censorkorpset som ønskes at ændre, og vælge fanebladet ”Opsætning”.