3. september 2026

Oversigt over nye funktioner og forbedringer i Censorum

Tekster, oversættelser og konfiguration
  • Forbedret håndtering af kundespecifikke tekster, så lokale tilpasninger anvendes korrekt på tværs af systemet
  • Udvidet understøttelsen af kundespecifikke tekster i ValgSystem, Security, Rapportering, Opfordre til ansøgning og Emails
  • Sprogvalg er flyttet fra brugermenuen til Min brugerprofil, så personlige indstillinger er samlet ét sted
  • Forbedret brugersøgningen, så søgninger ikke påvirkes af accenter i navne
  • Tilføjet et tydeligt miljøbanner i test- og øvrige ikke-produktionsmiljøer, så det er lettere at se, hvilket miljø man arbejder i
  • Udvidet understøttelse af kundespecifikke tekster i Rapportering, Opfordre til ansøgning og Emails.
Emails og emailskabeloner
  • Relevante systememails indeholder nu information om censorkorps.
  • Forbedret valideringen af emailskabeloner, så fejl og mangler lettere opdages.
  • Felter i emailskabeloner kan nu foldes sammen via Vis færre, så siden bliver mere overskuelig.
  • Fjernet referencer til Censorsekretariatet fra systememails.
  • Tilføjet censorkorps til påmindelsen, der sendes til planlæggere efter afholdt eksamen.
Arrangementer og invitationer
  • Ved oprettelse af invitationer vises nu tydeligt, hvilken modtagergruppe der er valgt.
  • Forbedret navigationen tilbage fra oprettelse af invitationer.
  • Invitationssiden viser nu, om arrangementet er synliggjort, samt status på invitationerne.
Bestillinger og allokering
  • Ved bestillinger med flere fagområder skal der nu vælges et primært fagområde.
  • Allokeringsberegninger viser nu den bagvedliggende scoreberegning fra beregningstabellerne.
  • Opdateret titlerne på panelerne for censornormberegning, så indholdet fremgår tydeligere.
  • Forbedret visningen af beregningstabellen i forbindelse med allokering.
Brugere og profiler
  • Boksen Fagområder vises nu kun på brugerprofilen, hvis brugeren har en censorprofil.
  • Ved impersonering vises nu et tydeligt banner, så det fremgår, at man arbejder på vegne af en anden bruger.
  • Profilbilleder fra onboarding kan nu importeres til brugerprofilen.
Institutioner og blokering
  • Tilføjet den nye blokeringsårsag Institutionsønske.
  • Enheder, der ikke længere er tilknyttet en overordnet institution, deaktiveres nu automatisk i forbindelse med håndtering af kundeinstitutioner.
Fejlrettelser
  • Rettet en fejl, der i visse tilfælde kunne opstå ved oprettelse af bestillinger.
  • Rettet navigation via links fra censorkorps-overblikket.
  • Fjernet overflødige tekniske tags.
  • Rettet generelle formateringsproblemer i brugergrænsefladen.
  • Opdateret og præciseret tekster på ansøgningsoversigten.