Mine eksamener og beretninger, Censor

For at få et overblik over dine eksamener skal du gå til siden “Mine eksamener”.

Her vises tre lister:

Tilbudte prøver

Her kan du se de prøver, hvor du er blevet tilbudt rollen som censor. Det kan enten være:

  • Åbne bestillinger, hvor du selv kan tilmelde dig
  • Prøver, du har modtaget en direkte invitation til

Allokerede prøver

Denne liste viser alle de prøver, hvor du er blevet tildelt som eksaminator eller censor.

Når en eksamen er gennemført, skal du her oprette en eksamensberetning ved at klikke på knappen “Opret eksamensberetning”. Du vil blive sendt videre til en side med en formular, som skal udfyldes.

Formularens indhold afhænger af det censorkorps, bestillingen tilhører, men standardversionen indeholder typisk følgende spørgsmål:

For censor:

  • Er prøveformen velegnet til at teste læringsmålene?
  • Tog udprøvningen udgangspunkt i læringsmålene?
  • Svarede prøvens niveau til kvalifikationsrammen?
  • Var prøvens indhold relevant for aftagerne?
  • Blev prøven gennemført på en velfungerende måde?
  • Var der enighed mellem dig og eksaminator om bedømmelsen?
  • Var information om prøvens formelle rammer fyldestgørende?
  • Har samarbejdet med eksaminator og institutionen været godt?
  • Var prøvens gennemførelse samlet set tilfredsstillende?
  • Hvilke faglige drøftelser havde I i løbet af dagen? (kommentarfelt)

For eksaminator:

  • Var der en forventningsafstemning mellem dig og censor?
  • Var censors forberedelse tilfredsstillende?
  • Var censors faglige kompetencer relevante?
  • Var I enige om bedømmelsen af de studerende?
  • Tog censor noter under prøven?
  • Medvirkede censor til at overholde tidsplanen?
  • Var censors adfærd og kommunikation tilfredsstillende?
  • Havde censor forstået sin rolle?
  • Var samarbejdet tilfredsstillende?
  • Var prøvens gennemførelse samlet set tilfredsstillende?
  • Hvilke faglige drøftelser havde I undervejs? (kommentarfelt)

Når du har udfyldt formularen, klikker du på “Gem”.

Så er beretningen registreret, og prøven flyttes automatisk til fanen Tidligere prøver.

Tidligere prøver

Her kan du se prøver, du tidligere har været tilknyttet.
Hvis der står “Indsendt” ved en eksamensberetning, betyder det, at du har deltaget i eksamenen og har indsendt den tilhørende beretning.