Oprettelse af blokering på enhed

For at oprette en blokering af en censor skal du starte med at navigere til menuen over enheder. Dette gør du ved at åbne dropdown-menuen “Administrative værktøjer”. Her finder du en oversigt over institutionerne, hvor du kan udvide hver institution for at se de tilknyttede enheder.

Når du har udfoldet en institution, skal du finde den enhed, som blokeringen skal tilknyttes, og klikke på rediger-knappen ud for den pågældende enhed. Dette åbner redigeringsmenuen, hvor du skal navigere til fanen “Blokering”.

På denne fane kan du klikke på “Opret blokering” for at åbne en dialogboks. Her skal du starte med at finde den censor, du ønsker at blokere, ved at søge på vedkommendes navn. Derefter skal du vælge årsagen til blokeringen fra en liste. Til sidst skal du angive, hvornår blokeringen skal træde i kraft. Det er også muligt at angive en slutdato, hvis blokeringen eksempelvis skyldes ferie.

Derudover kan du tilføje en note som supplement. Dette kan være nyttigt, især hvis årsagen til blokeringen er “Censorønske”, da det giver mulighed for at specificere den præcise årsag. Når alle felter er udfyldt, skal du klikke på “Tilføj blokering” for at gemme blokeringen.

Leave a Comment